Stine fra Hybelinstitutionen Brorson
”Det bedste ved mit arbejde er relationerne til de unge. Men det er også noget af det hårdeste. For jeg skal kunne rumme den unge og alle de følelser, de har. Netop derfor er mine relationer til de unge nødt til at være stærke. Det er både vigtigt for den faglige indsats, og for de unges trivsel og udvikling.”
Sådan fortæller Stine, der er socialpædagog på Hybelinstitutionen Brorson. Her arbejder hun med anbragte unge, der, af forskellige årsager ikke kan bo hos deres forældre eller familie.
”Mine arbejdsopgaver kan opdeles i to kategorier. Der er det praktiske, som handler om at støtte de unge i at komme i skole eller beskæftigelse. Jeg får dem op om morgenen, ud af døren og jeg hjælper med lektier, eller jeg hjælper med at skrive jobansøgninger. Så er der den følelsesmæssige del. Jeg skal være følelsesmæssigt til stede for de unge og bruge min faglighed til at hjælpe dem med at leve et ungdomsliv, der gør at de får de bedste muligheder for at blive voksne på trods af at være anbragte”.
Når de unge åbner op, bliver relationen mellem Stine og den enkelte unge meget stærkere.
Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor der er plads til den unge og de følelser, der fylder hos den enkelte. Det har gjort, at en af de unge, jeg arbejder med, har fået øjnene op for, at det ikke er så farligt at dele sine følelser med andre. Vores relation er blevet meget stærkere, og tilliden fra hende til mig bliver større hver gang, vi har haft de her samtaler.”
"Det er, når vi begynder at se de små ting i hverdagen, at vi ser de største fremskridt og at de unge selv tager ansvar og udvikler sig på trods af deres opvækst.”
De gode relationer, Stine og de unge imellem, er også med til at udvikle den enkelte.
”Jeg arbejder med en ung kvinde, som har som mål i sin handleplan, at hun gerne vil lære at dele sine følelser, forstå dem og sætte ord på dem. Det betyder, at hun deler dybe ting med mig, som hun ellers holder sig helt lukket omkring. I de situationer bliver hun oftest helt forundret over sig selv og sin åbenhed. Det er meget stort for os begge, når hun føler sig tryg nok til at åbne op overfor mig.”
Og det er netop derfor, at Stine har fokus på de små sejre og succesoplevelser i de unges hverdag.
”Det handler om de små succesoplevelser i hverdagen for de unge. For det er dem, der virkelig viser, hvilken forskel mit arbejde kan gøre for de unge. I starten af min ansættelse kunne jeg godt tage mig selv i at tænke, at de unge skal lykkes, som samfundet vil have dem til at lykkes, før jeg har gjort en forskel med mit arbejde. Det kunne for eksempel være, at den unge kommer i skole eller i beskæftigelse på fuld tid. Men jeg husker mig selv på, at jeg og mine kollegaer kun er et trin på vejen for de unge og deres udvikling. Og det er, når vi begynder at se de små ting i hverdagen, at vi ser de største fremskridt og at de unge selv tager ansvar og udvikler sig på trods af deres opvækst.”
Som ny på arbejdsmarkedet kan man godt blive usikker på sig selv, fortæller Stine.
” Men så er det netop i øjeblikke, hvor de unge oplever succes i hverdagen, der forsikrer mig i min faglighed og min evne til at danne relationer med de unge. Det er netop, når de unge åbner op og føler sig trygge i det rum, jeg skaber med dem, at jeg er stærkest. Både fagligt og menneskeligt.”