Anton fra Botilbuddet Løvstikkevej

”Jeg har jo verdens bedste job.”

Sådan siger Anton, der er fagkoordinator og socialpædagog på et botilbud for københavnere med handicap. Her hjælper han sine kollegaer med at udvikle sig fagligt og skabe de gode rammer for borgerne på botilbuddet.

”Borgerne på Løvstikkevej har andre livsbetingelser end de fleste. Derfor er det min og mine kollegaers fornemmeste opgave at gøre vores arbejde godt for borgerne. Det er livsbekræftende at give dem alt den kærlighed og omsorg, vi kan.”

For Anton er det vigtigt at skabe relationer til den enkelte borger, bruge humor i sit arbejde og give borgerne masser af omsorg. For eksempel modtager Anton ofte brev fra en beboer om løst og fast i hverdagen. Det er borgerens måde at kommunikere på.

”Jeg sender hende selvfølgelig et svar tilbage i et brev. Når hun modtager mit brev, sætter vi os sammen og læser det. Det fik mig til at tænke på, hvordan vi kunne bruge kommunikationsformen til både hendes og medarbejdernes fordel.”

Borgeren elsker at skrive og modtage breve, så derfor var det oplagt for Anton og hans kollegaer at bruge brevskrivningen pædagogisk til både at skabe trivsel og til at fastholde eller skabe nye kompetencer.

”Så hver morgen får hun et nyt brev, som vi pædagoger læser med hende. I brevet kan der for eksempel stå, at hun skal huske at tage rent tøj på i dag.”

Anton er meget bevidst om vigtigheden af sin faglighed som socialpædagog, og den forskel han og hans kollegaer gør hver dag.

”Måden vi snakker om faget og målgruppen på er så vigtig. For vi har med mennesker at gøre. Beboerne skal have den hjælp, de har brug for. Og ofte ved vi pædagoger hvad borgerne har behov for, uden at de behøver at sige det. Det handler om at se verden fra borgerens side, og aflæse om det, borgeren giver udtryk for, måske handler om noget helt andet. Det skaber nemlig de bedste forudsætninger for, at vi på en nærværende måde kan understøtte en meningsfuld tilværelse”.

Anton gør meget ud af at have plads til vidensdeling.

”Jeg holder utrolig meget af mine kollegaer. Vi spiller hinanden gode, og det smitter af på borgerne. Vi bliver inspireret af hinanden, når vi deler vores oplevelser og måder at hjælpe og støtte de enkelte beboere på. Det øger den fælles faglighed, at vi bliver meget konkrete om vores kerneopgave. Det giver os også en faglig bevidsthed og nuancerne er med til at skabe mere kvalitet med borgerne”.

Selvom Anton i sin rolle som fagkoordinator ikke på samme måde er ’på gulvet’, når han er på arbejde, så betyder det ikke, at han er kommet længere væk fra borgerne.

”Jeg elsker mit arbejde som fagkoordinator, for jeg er stadig tilpas tæt på borgerne. Når mine kollegaer har brug for sparring, vejledning eller hjælp med daglige opgaver, så prioriterer jeg at hjælpe hurtigst muligt. Og når jeg har fem minutter tilovers, så drikker jeg en kop kaffe med beboerne i frokoststuen.”