Robert Jacobsens vej (Amager)
Sundbygårdsvej som arbejdsplads
Fold alle ud
Om Robert Jacobsens Vej
Robert Jacobsens Vej er et længerevarende tilbud efter almenboligloven § 105. Her bor 50 borgere i egne boliger, som støttes i at skabe størst mulig selvstændighed i hverdagslivet.
Arbejdet handler om mennesker. Om at skabe tryghed på de svære dage, finde motivation i det små og støtte borgere i at tage skridt mod mere selvstændighed og livskvalitet.
En gåtur i det grønne område. En god samtale over kaffen i caféen. Et fællesskab omkring billardbordet. Eller de små øjeblikke, hvor en borger lykkes med noget, der tidligere virkede uoverskueligt.
Det er dét, der gør arbejdet meningsfuldt.
Vi har samarbejder med frivillige fra Røde Kors om aktiviteter på tilbuddet og samarbejder med PeerMissionen om skrivegrupper og følgeskab.
Sammensætningen af kollegagruppen er tværfaglig, og vi lægger stor vægt på at bringe forskellige faglige perspektiver i spil i samarbejde med borgerne.
Arbejdsopgaver
Arbejdsdagen har et bredt spænd. Alt fra relationsarbejde og socialpædagogisk støtte til sundhedsfaglige opgaver og støtte til struktur i hverdagen.
Målgruppen består af borgere med komplekse psykiske udfordringer, som kan have svært ved at skabe struktur i hverdagen, indgå i sociale fællesskaber eller fastholde kontakt til behandling og samfundsliv uden støtte.
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:
- støtte til stabilitet, trivsel og struktur i hverdagen
- motiverende samtaler og relationsarbejde
- deltagelse i aktiviteter som gåture, caféhygge og fællesskab i huset
- støtte til aftaler, indkøb og kontakt med samfundslivet
- medicinhåndtering og sundhedsfaglige opgaver
- dokumentation og tværfagligt samarbejde.
Vi samarbejder med forskellige instanser, som har deres gang på tilbuddet, fx URUS (Udgående Rusmiddelbehandling), almen praktiserende læge og psykiatrisk botilbudsteam.
Arbejdet kræver både faglighed, tålmodighed og evnen til at skabe relationer.
Faglige tilgange til vores arbejde
Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på relationer, struktur og støtte til, at borgerne får mest mulig selvstændighed og livskvalitet.
Borgerne er tilknyttet kontaktpersoner, og en vigtig del af arbejdet handler om at skabe stabile relationer, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
I 2026 har alle medarbejdere gennemgået et grundkursus i Low Arousal 2, som vi er i gang med at implementere.
Vi er ét hus, men er også beviste om, at alle ikke kan vide alt om 50 forskellige mennesker. Vi arbejder derfor i teams, hvor der er rum til at dele forskellige perspektiver og refleksioner om den enkelte borger og de udfordringer, der kan være i hverdagen. Vi ser det som en vigtig opgave at være åben for andre perspektiver for at kunne møde det enkelte menneske på den bedste måde.
Der er et målrettet fokus på at støtte borgerne i at udvikle, fastholde og vedligeholde kompetencer til at klare sig mest muligt selvstændigt i egen bolig.
Borgerne kan have komplekse psykiske udfordringer og behov for støtte til sociale relationer, kontakt med behandlingssystemet og til at skabe struktur og stabilitet i hverdagen.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem socialpædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere, hvor sparring, refleksion og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Borgerne mødes med respekt, tydelighed og troen på, at udvikling er mulig – også i de perioder, hvor livet kan føles uoverskueligt.
Kulturen på arbejdspladsen
Mere end bare kollegaer
Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og finder plads til faglige refleksioner såvel som uformelle samtaler – dette gælder både i kollegagruppen og ledelsen.
Stemningen er nærværende og uformel, og caféen i stueetagen fungerer som et naturligt samlingspunkt med plads til billard, fælles TV-aftener, gode samtaler og små pauser i hverdagen.
Her er der plads til forskelligheder, åben dialog og kolleger, der hjælper hinanden – også på de travle dage.
Det tværfaglige samarbejde fylder meget i hverdagen, og man står aldrig alene med komplekse problemstillinger eller svære situationer.
Vi er opmærksomme på vores arbejdsmiljø, og ved seneste besøg af Arbejdstilsynet blev der lagt vægt på, at der er et godt kendskab til arbejdsgange, sikkerhed og instrukser.
Der er en god dialog om både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Derfor skal du søge job hos os
Arbejdet giver mening
Her bliver du en vigtig del af menneskers vej mod mere stabilitet, håb og livskvalitet.
Relationer er i centrum
Du får mulighed for at arbejde tæt på mennesker og skabe relationer, der gør en reel forskel i hverdagen.
Fællesskabet er stærkt
Samarbejde, sparring og humor er en naturlig del af hverdagen - og du står aldrig alene med opgaven.
Rolige omgivelser tæt på byen og i et område i udvikling
Botilbuddet ligger i grønne og rolige omgivelser med gode muligheder for aktiviteter i nærmiljøet.
Der er let adgang med offentlig transport, cykel og bil, og Ørestad Station ligger cirka 7 minutters gang fra botilbuddet.
Der er mulighed for parkering mod betaling i Ejler Billies parkeringshus, som ligger tæt på botilbuddet.
Robert Jacobsens Vej er en del af Center for Længerevarende Boformer i Københavns Kommunes Socialforvaltning og henvender sig til borgere uden en kaotisk livsførelse eller problematisk forbrug af euforiserende stoffer.
Vil du høre mere om hverdagen hos os?
Botilbud Robert Jacobsens Vej
Botilbud Robert Jacobsens Vej
Robert Jacobsens Vej 17A
Charlotte Malm
Charlotte Malm
Tilbudsleder
Silas Alexander Ravn Sjöberg
Silas Alexander Ravn Sjöberg
Afdelingsleder