Nørrebro Vænge (Nørrebro)

Bliv del af et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, funktionsnedsættelser og/eller diagnoser inden for autismespektret. Her er du som medarbejder med til at skabe en tryg hverdag, der støtter beboernes individuelle behov.

Nørrebro Vænge som arbejdsplads

Fold alle ud

Om Nørrebro Vænge

På Nørrebro Vænge mener vi, at alle fortjener det bedst mulige liv – med udgangspunkt i deres egne behov, ressourcer og livssituation.  

Her bliver du en del af et botilbud for voksne mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, hvor borgergruppen spænder bredt i alder, diagnoser og kognitivt niveau.

Vi har to specialer, som er fordelt på tre etager. To etager huser mennesker med udviklingshæmning, sindslidelser og evt. også autisme. En etage huser mennesker med udviklingshæmning og autisme.  

Hos os er forskellighed en naturlig del af hverdagen og med til at skabe et levende miljø med forskellige behov, interesser og perspektiver. Vi sætter borgertrivsel og fagligheden højt.  

Som medarbejder bliver du en del af en hverdag, hvor struktur, tryghed og meningsfulde relationer er vigtige elementer i støtten til borgerne.

Nørrebro Vænge ligger midt på Nørrebro og har plads til 35 borgere i alderen 19-85 år. Botilbuddet består af almene ældreboliger/handicapvenlige boliger efter almenboligloven § 105, stk. 2, og en mindre del af pladserne er længerevarende botilbud efter serviceloven § 108. 

Arbejdsopgaver

På Nørrebro Vænge støtter du borgerne i hverdagen med udgangspunkt i deres behov, funktionsniveau og aftalte mål.

Ikke to arbejdsdage er ens, da dine opgaver tilrettelægges efter den enkelte borgers behov og forudsætninger. Derfor kræver arbejdet også, at du kan tilpasse din støtte til den enkelte.  

Du skal kunne skabe ro, arbejde relationelt og bruge din faglighed til at støtte borgere med både kognitive, sociale og psykiske udfordringer.  

Nogle dage handler det om at skabe struktur og forudsigelighed. Andre dage handler det om praktisk støtte, socialt samvær, kommunikation eller støtte til sundhed og trivsel.

Du kan blandt andet arbejde med:

  • struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • praktiske og personlige hverdagsopgaver
  • sociale relationer og fællesskab
  • kommunikation og støtte i sociale situationer
  • vedligeholdelse og udvikling af færdigheder
  • trivsel, sundhed og psykiatriske problemstillinger
  • medicinhåndtering
  • understøttelse, guidning, vejledning og udvikling
  • refleksion over egen praksis
  • samarbejde med kolleger, pårørende og relevante samarbejdspartnere. 

Faglige tilgange til vores arbejde

Den faglige tilgang bygger på relationsarbejde, struktur, Low Arousal og autismeforståelse.  

Vi arbejder med individuelt tilrettelagt understøttelse, der er tilpasset den enkelte borgers behov, funktionsniveau og livssituation. Afsættet er metoderne De 10 H’er, socialhistorie og indsatskompasset.  

Vi arbejder med pædagogiske planer og mål, der tager udgangspunkt i myndighedshandleplanen og i aftaler med borgeren.  

Kulturen på arbejdspladsen

Som medarbejder er du med til at skabe rammer, hvor fællesskab og individuelle behov kan gå hånd i hånd.  

Vi prioriterer samarbejdet med pårørende, som ofte har vigtig viden om borgeren og kan være en værdifuld samarbejdspartner i arbejdet med trivsel og udvikling.

Vi sætter samarbejde, fællesskab og nærhed højt. Der er to daglige møder på tværs af specialer, hvor dagens opgaver koordineres, og vi sparrer med hinanden.   

Organisering af arbejdet

På Nørrebro Vænge arbejder vi tæt sammen om at skabe sammenhæng og kvalitet i støtten til borgerne.  

På personalemøder og i overlap videndeler vi om mål, indsatser og den daglige støtte, så arbejdet løbende kan justeres efter beboerens behov.

Vi arbejder tværfagligt med weekendarbejde hver 3. weekend samt i skiftende vagter, primært dag og aften.  

Vi ser os selv som ét sammenhængende botilbud, hvor vi hjælper, støtter og sparrer med hinanden på tværs i huset.   

Derfor skal du søge job hos os

Vi sætter professionalisme, udvikling og små skridt højt. Det er der kun plads til, hvis vi udviser respekt for hinanden, lytter og er nysgerrige.

“De relationer, jeg skaber til den enkelte, giver mig så meget. For borgernes livsglæde smitter af på mig. Og så kan de få mig til at grine på selv de mest grå dage med deres helt specielle humor.”

- Amanda, pædagog på Nørrebro Vænge

Central placering tæt på Nørrebroparken

Musvågevej ligger på Nørrebro Vænge 16, 2200 København N.

Botilbuddet ligger midt på Nørrebro tæt på Nørrebroparken. Det giver en arbejdsplads med byliv, grønne områder og kulturliv lige i nærheden.  

Den centrale placering betyder, at der er gode muligheder for at komme til Nørrebro Vænge med offentlig transport. Det er også oplagt at komme hertil på cykel.  

Der er mulighed for parkering mod betaling på offentlig vej.

Har du spørgsmål til Nørrebro Vænge eller til en ledig stilling hos os, er du velkommen til at kontakte:

Ghita Østenby

Tilbudsleder