Cecilie fra Stubberupgård i Socialpsykiatrien

”Nogle synes måske, at socialpsykiatrien som arbejdsplads virker skræmmende, men man skal slet ikke være bange for at springe ud i det som nyuddannet.”

Sådan fortæller 26-årige Cecilie Barsøe, der lidt tilfældigt fik arbejde som ergoterapeut på botilbuddet Stubberupgård for to år siden.

”Mit kendskab til socialpsykiatrien var ikke stort, da jeg var nyuddannet, men jeg var nysgerrig på arbejdet og målgruppen. Jeg vil gerne arbejde med lange og ubegrænsede relationer til borgerne, da det har en positiv effekt for dem.”

Som kontaktperson har hun blandt andet fokus på den daglige kontakt med borgerne, mad, medicin og naturligvis eventuel træning for den enkelte. Hun står også for mindfulness hver onsdag, der giver borgerne ro og muligheden for at slappe helt af.

”Vi arbejder også med sanseintegration, for eksempel benytter vi sanserum, sansekasse, kuglevest, øreakupunktur og meget mere. Alt dette virker godt for borgerne, da det kan være med til at afhjælpe psykisk uro og angst. Vi har en kompleks målgruppe med borgere med psykisk sårbarhed, men det, synes jeg, er spændende og udfordrende at arbejde med. Nogle borgere har hverken familie eller venner, derfor er det vigtigt for mig at skabe livsglæde og støtte op om borgerne.”

Hun tilføjer.

”En god dag for mig er, når jeg møder ind og kan mærke, at borgerne har brug for mig, og det bedste ved jobbet er, at jeg kan blive ved med at arbejde med borgerne. Det giver mig en stor glæde, når jeg kan gøre noget godt for dem. Jeg føler, jeg gør en forskel, når jeg for eksempel har gået en tur med en borger og kan mærke, at borgeren er kommet i bedre humør”, forklarer Cecilie, der husker tilbage på en oplevelse, hvor hun fik overtalt en borger til at ringe til sin familie op til jul, hvilket endte med at betyde rigtig meget for borgeren.

På Stubberupgård har medarbejderne forskellige erfaringer og faglige baggrunde, der sammen skaber fundamentet for at hjælpe borgerne.

”Som ergoterapeut bidrager jeg til et helhedsblik over, hvor borgerne har det svært, og hvad de har brug for. Mine kollegaer spørger mig til råds med spørgsmål indenfor mit fagområde, og jeg kan sparre med den anden ergoterapeut her på Stubberupgård, hvor jeg gerne vil udvikle min faglighed.”