”Det handler om at se og møde det enkelte menneske”

”Jeg havde aldrig tænkt, at jeg kunne arbejde med andet end børn, men så fandt jeg det her job, og det er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Jeg har ikke set mig tilbage siden.”

Sådan lyder det fra Emma-Rose, der har været socialpædagog på botilbuddet Grøndalsvænge i 4,5 år. Her bruger hun sin faglighed til at hjælpe beboere med multiple funktionsnedsættelser med at forme deres liv og hverdag.

Før Grøndalsvænge havde hun arbejdet i børnehave og vuggestue, men hun blev ofte lagt ned af sygdom og fandt til sidst ud af, at hun har en autoimmun sygdom med stærkt nedsat immunforsvar til følge. Det var svært at forene med arbejdet i en daginstitution.  

Emma-Roses filosofi er, at al pædagogik er den samme – det handler om at se og møde det enkelte menneske. Derfor har springet måske ikke været så stort, selvom målgruppen er anderledes. Hun oplever også, at hendes erfaringer fra børneområdet har værdi.

”Jeg har nok den vane, at jeg begynder at fortælle, hvad vi laver, eller at synge, når der er stille. Sådan finder man ud af, at selvom borgerne ikke har sprog, kan de synge - der var en beboer, der viste sig at kunne Mester Jakob.” 

Pædagogfagligheden i plejearbejdet

Grøndalsvænge er et botilbud for voksne borgere med udviklingshæmning, demens og fysiske funktionsnedsættelser. Her er der både beboere, der selv går ud og handler, og beboere, der har omfattende støttebehov. Flere har brug for hjælp til personlig pleje.  

”Der kommer jeg jo fra børneområdet og har det sådan, at en ble er en ble. Det har aldrig været et problem for mig. Der er meget pædagogisk arbejde i at skabe den tillid, det kræver, så man fx kan vaske dem ordentligt. Det er også ved plejen, at man kan få den der en til en-kontakt.”

På den måde bruger Emma-Rose sin pædagogfaglighed til at gøre plejen til en hyggelig og tryg ting. Det var der bl.a. brug for, da en ældre kvindelig beboer bare ikke ville i bad.

Her valgte Emma-Rose først at bandlyse ordet ’bad’. Dernæst tog hun kaffen med ud på badeværelset og spurgte, om de ikke skulle have en kop kaffe og måske et lille stykke chokolade.

”Det blev vores lille hemmelighed. Først havde jeg så et fodbad klar derude, og jeg fik lige så langsomt lov til at vaske mere. Det blev ligesom vores ting at få kaffe og chokolade, hvor hun også fik et bad. Men det kaldte vi det aldrig. Det, at vi gik væk fra ordet, fjernede presset.”

En ambassadør for beboerne

Eksemplet med badet viser, hvordan en opgave sjældent bare er en opgave.

”Sort på hvidt handler en morgenvagt om at hjælpe folk op, den daglige rutine. Men det er i realiteten meget mere end det. Det handler om at skabe en hverdag og forme dagen efter beboernes behov,” siger Emma-Rose og fortsætter:

”Helt zoomet ud hjælper jeg beboerne med deres liv. Det er her, de skal være resten af livet. Det er deres hjem. Jeg er ikke familie, men jeg er deres ambassadør. Jeg skal hjælpe dem med at forme deres liv.”

Ifølge Emma-Rose er det bedste ved jobbet netop, hvor meningsfuldt det er:

”Det er mennesker, der ikke har fået meget hjælp i forhold til, hvad de kan. Og det kan de også være mærket af. Det gør mig så beskyttende og opsat på at skabe den tryghed, de skal vide, de har i mig.” 

Forskellige medarbejdere med fælles fokus

Emma-Rose føler, hun er landet det helt rette sted på Grøndalsvænge i Københavns Nordvestkvarter:

”Vi har fået opbygget en ret stabil medarbejdergruppe. Vi er mange forskellige, der arbejder her, men der er et fælles fokus på, hvorfor vi er her. Jeg er også blevet ret forelsket i muligheden for døgnvagter og den fleksibilitet, det giver. Og så elsker jeg den faglige udveksling, og her lærer jeg virkelig mange ting, som jeg kan bruge og give videre.”

Hun synes samtidig, at den multiple målgruppe er spændende, fordi der er så stor variation.

”Du kan ikke tale om én målgruppe; det er virkelig bare mennesker. Det opmuntrer til, at man bare ser personen. Det gør også stedet og målgruppen umulig at forklare, men det er med til at gøre mit arbejde spændende,” siger Emma-Rose og fortsætter:

”Du tror måske, du kender en beboergruppe, men så tager du en aftenvagt, og så er det helt anderledes. Det med at følge beboerne i deres liv og hverdag kan virkelig noget.”

JUNI 2026