Er du også en hverdagshelt? Så har vi brug for dig!
Nogle gange skal det gå stærkt, når borgere med handicap skal have den rette social- og sundhedsfaglige hjælp og støtte. For selvom tempoet til tider er højt, så er der også ro og tid til faglig refleksion og udvikling eller socialt samvær med beboerne. Som ansat på et botilbud vil du opleve hverdage, som er præget af rutiner, men som alligevel er helt forskellige fra hinanden.
Du kan også være med til at gøre en forskel for mennesker med handicap. Søg dit næste job hos os.
Borgercenter Handicap yder hjælp og støtte til børn og voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Handicapområdet i Københavns Kommune er inddelt i centre, der hver varetager specialiserede opgaver. Fælles for dem alle er, at de tilbyder hjælp og støtte til børn, unge og voksne københavnere, der har varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.