Henrik fra botilbuddet CAS 3 på Amagerfælledvej

”Det hele handler om borgernes trivsel. For at kunne vurdere andres trivsel, skal jeg tæt på. Det kræver, at jeg først opbygger en relation til borgeren, og efter noget tid opbygger jeg tillid.” 

Henrik er ansat som social- og sundhedsassistent hos CAS 3, der er et botilbud for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og autismespektrumforstyrrelser. Spørger man Henrik, er tillidsfulde relationer til borgerne fundamentet for en god hverdag.

”Det tager tid at opbygge tætte relationer, men når det først kommer, er det fedt. Det er i de tætte relationer, jeg kan støtte borgerne i deres udvikling. Det er jo en sejr hver gang, små ting lykkes. Så kan både borgeren og jeg se det meningsfulde i det, vi gør.”

Som social- og sundhedsassistent er relationsarbejdet vigtigt for at kunne yde den rette pleje og omsorg for borgerne hos CAS 3.

”Det værste, man kan gøre, er ikke at overholde de aftaler, man har lavet, for så ryger tilliden. Jeg vil mene, det er sværere at genopbygge end at opbygge tillid. Hvis tilliden har været der, men forsvinder, føler borgeren sig svigtet og tager afstand.”

Henrik sætter pris på de muligheder, der åbner sig i arbejdet med mennesker. Det var især krydsfeltet mellem det pædagogiske og det sundhedsfaglige, som fik Henrik til at søge jobbet hos CAS 3. Efter 27 år i faget med 12 år i Grønland, hvor Henrik fik dispensation til at varetage pædagogiske arbejdsopgaver, er interessen for det pædagogiske felt kun blevet større. 

”Det kræver pædagogiske færdigheder at arbejde med de borgere, der bor i CAS 3. Det er især vigtigt at møde dem i øjenhøjde. Selvom en mandlig borger er 50 år, kan han sagtens være 2-3 år kognitivt. Han vil gerne puttes, så selvfølgelig skal han puttes. Det skal man kunne holde til. Og så skal man skabe delmål, der er realistiske for dem.”

Ifølge Henrik er delmål vigtige, da de gør udviklingen målbar. Det kræver dog, at man både ser og forstår de mennesker, man arbejder med.  

”Det, der for andre er helt almindelige kompetencer, kan være en udfordring for borgere i CAS 3, hvis det normalt ikke er noget, de mestrer.”

Han fortsætter.

”Forleden sprang en pære i stuen, og da den skulle skiftes, lod jeg en blind borger gøre det. Han var så koncentreret, og med lidt hjælp fik han skiftet pæren. Det er ret vildt at se en borger gå fra 0-100. Da det lykkedes, lyste han nærmest mere end pæren. Det er jo hele essensen, for han oplevede en udvikling.”

Det er oplevelser som den, der gør, at Henrik finder stor værdi i sit arbejde. 

”Det er berigende at se borgere udvikle sig, for det er jo en synlig indsats. Når jeg tager hjem fra en dag, hvor borgere har været trygge og udviklet sig, kan jeg næsten gå på vandet.”