Lena fra døgntilbuddet Jacob Michaelsens Minde

Det er oftest de små ting, der gør en stor forskel. Både hos de unge på Jacob Michaelsens Minde, men også i Lenas arbejdsdag, hvor kollegaskab, stabil ledelse og mikrosuccesser gør, at hun har fundet sin rette hylde.
Billede
Lena, der er pædagog på botilbuddet Jacob Michaelsens Minde i Socialforvaltningen

”Det bedste er at se de unges udvikling. At se, når noget lykkes. Man skal være god til at se mikrosucceser – men når de unge får mere trivsel i deres hverdag, så føler jeg, at jeg gør en forskel.”

Det fortæller Lena, når hun bliver spurgt, hvad der gør hende mest glad i sit arbejde. Lena er socialpædagog på døgntilbuddet Jacob Michaelsens Minde, hvor arbejdsopgaverne spænder bredt. Fra det klassiske pædagogiske arbejde til tæt kontakt med ungdomspsykiatrien. 

”Jeg fundet min rette hylde. Mit arbejde er det rette mix af de ting, jeg godt kan lide at lave.”

Og de unge på døgntilbuddet gør et stort indtryk på Lena. Specielt når de unge skal videre fra Jacob Michaelsens Minde.

”Når den unge flytter, har vi altid en afskedsmiddag. Nogle gange skriver de kort eller laver små gaver. Sidste gang holdt en af de unge en tale for os om, hvor fantastisk det havde været at bo her. Der blev jeg rørt helt ind i hjertet.”

”Det er samspillet og samværet med både de unge og mine kollegaer, der giver mig mest energi i løbet af dagen. [...] Vi har det sjovt sammen, kan grine og fjolle, men vi kan også være alvorlige, give konstruktiv feedback og støtte hinanden."

Et stærkt kollegafællesskab

Kollegaerne spiller en stor rolle i Lenas arbejdsglæde.

”Det er samspillet og samværet med både de unge og mine kollegaer, der giver mig mest energi i løbet af dagen. Vi er en gruppe på ni og fem-seks af os har været her i mange år. Vi har det sjovt sammen, kan grine og fjolle, men vi kan også være alvorlige, give konstruktiv feedback og støtte hinanden. Det gør, at det altid er rart at komme på arbejde.”

På døgntilbuddet prioriteres det kollegiale samarbejde højt – blandt andet gennem en sund feedbackkultur.

”Her er rum til at reflektere over vores arbejde og gøre hinanden bedre: hvad vi laver, det vi gør, og hvordan dagen har været. Så man går ikke hjem med et eller andet uforløst, fordi vi er åbne for at give feedback til hinanden til fællesmøderne eller en til en.”

”Her er rum til at reflektere over vores arbejde og gøre hinanden bedre: hvad vi laver, det vi gør, og hvordan dagen har været."

Faglighed og stabil ledelse

En stor del af Lenas trivsel handler også om den faglige udvikling og den tryghed, der følger med en tydelig ledelse.

”Det betyder rigtig meget for mig, at vi har en stabil leder. Han er god til at hjælpe os med at finde retning og til at give os redskaber til at udvikle os fagligt,” fortæller hun.

 

Et arbejde med mening

For Lena er det kombinationen af faglighed, kollegialt fællesskab og arbejdet med de unge, der gør, at hun føler sig hjemme.

”Jeg er udfordret, jeg lærer hele tiden, og jeg får lov til at gøre en forskel. Jeg tror faktisk, jeg har fundet min rette hylde.”