Børneområdet i Din Sociale Indgang

Vi støtter børn, unge og familier med vidt forskellige behov. Barnets eller den unges udvikling og trivsel er i centrum, uanset om du bruger din faglighed i forebyggende og støttende indsatser, rådgivning eller komplekse myndighedssager.

”Dét, vi leverer i Din Sociale Indgang, er myndighedsarbejde af højeste kvalitet. Det vigtigste for mig i det arbejde er, at vi hele tiden har blik for borgeren og den forskel vores arbejde reelt gør for børn, unge og familier i København. Det kræver både faglighed, mod og nysgerrighed blandt de medarbejdere, der hver dag tager ansvar for at give den rette støtte til dem, der har behov for det.”

Sådan lyder det fra Charlotte Ibsen, der er centerchef for børneområdet i Din Sociale Indgang, som er Socialforvaltningens indgang til hjælp og støtte for børn, unge og familier i København, der har brug for socialfaglig rådgivning eller støtte. 

”Succeskriterierne for mit arbejde er at få familierne og deres børn og unge til at føle sig tilpas i samtalerne med mig. For jeg er den første kontakt mellem dem og kommunen.”

- Kriminalitetskonsulent i Din Sociale Indgang 

Fem geografiske områder i København

Børneområdet i Din Sociale Indgang er inddelt i fem geografiske områder i København. De varetager alle myndighedsopgaver på børne- og ungeområdet og har styrkede modtagelser, hvor de modtager og håndterer underretninger.  

De har også alle familiehuse med tidligt forebyggende og støttende indsatser for børn, unge og familier. Nogle områder har også specialenheder, der dækker hele kommunen som fx hjemmetræningsområdet.  

Arbejdspladser på børneområdet i Din Sociale Indgang

Fold alle ud

Amager

På Amager finder du Step-Up, som arbejder på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Her er fokus på at skabe sammenhængende indsatser for familier med komplekse udfordringer. 

Brønshøj-Husum-Vanløse

Her finder du KIT-SOF, som koordinerer samarbejdet mellem kommunen og børne- og ungdomspsykiatrien. Indsatsen skal skabe bedre sammenhæng for børn og unge, der er i kontakt med psykiatrien, og deres familier. 

City-Østerbro

I City-Østerbro finder du bl.a. Specialiseret Handicap, der arbejder med børn og unge med hjerneskade, udviklingshæmning eller fysiske funktionsnedsættelser. Området varetager desuden hjemmetræning og en bydækkende faglig understøttelse af handicapkompenserende ydelser.

Hos os lykkes vi sammen – med faglighed, nærvær og engagement

Vi er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og et stærkt fællesskab. Vi er her for at gøre en forskel for børn, unge og familier, og vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi tager ansvar, bruger hinandens fagligheder og arbejder tæt sammen om opgaven.

Vi ønsker at være kendt for tre ting:

  • Et tæt og insisterende samarbejde med børn, unge og familier

Vi møder børn, unge og familier med respekt, nysgerrighed og ordentlighed. Vi tager deres perspektiver alvorligt og arbejder vedholdende for at skabe en reel inddragelse og løsninger, der giver mening i deres liv. Vi er optaget af at gøre en forskel – og af, at vores indsats er rettidig og sammenhængende.

  • Høj kvalitet i sagsbehandlingen

Vi er fagligt ambitiøse og tager ansvar for kvaliteten i vores arbejde. Vi prioriterer faglig sparring, refleksion og læring, og vi tør udfordre vores egen praksis. Vi lægger vægt på grundighed, faglig dømmekraft, lovmedholdelighed og retssikkerhed. Hos os udvikler vi kvalitet sammen og hjælper hinanden med at lykkes med en kompleks opgave.

  • Et konstruktivt samarbejde med interne og eksterne partnere

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med andre. Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og bruger aktivt de forskellige fagligheder og kompetencer, vi møder. Vi tager medansvar for helheden og arbejder på tværs af teams, afdelinger og organisationer med barnets, den unges og familiens behov i centrum.

En arbejdsplads, hvor vi løfter i fællesskab

Hos os står du ikke alene med opgaven. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, nærværende ledelse og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig udvikling, sparring og trivsel. Vi har mod på forandring, er nysgerrige på nye løsninger og tager fælles ansvar for at udvikle vores praksis.

Vi stiller høje krav til vores faglighed og til hinanden – men vi ved også, at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden.

Hos os er der plads til at gøre en forskel, udvikle sig fagligt og være en del af et fællesskab, der løfter en vigtig opgave sammen. 

Nørrebro-Bispebjerg

Her finder du bl.a. Ny Start, som arbejder med opsøgende og kriminalitetsforebyggende indsatser for udsatte unge. Området rummer desuden specialiserede funktioner inden for tilknytning og sanktioner. 

Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

På børneområdet i denne bydel finder du bl.a. et adoptionsteam på to medarbejdere. Det er også området her, der håndterer alle eksterne psykologundersøgelser. 

Børn, unge og familier med forskellige behov  

Vi understøtter børn og unge under 18 år og i nogle tilfælde unge frem til 23 år.  

Målgruppen er børn og unge samt deres familier eller værger. De kan komme med mange forskellige støttebehov. Nogle har brug for en forebyggende indsats eller støtte i en afgrænset periode, mens andre har komplekse udfordringer og behov for hjælp over længere tid. Målet er at nå hen, hvor der ikke længere er den samme bekymring for barnets eller den unges udvikling og trivsel.

I dit arbejde kan du fx møde børn og unge, der mistrives, har psykiske eller sociale udfordringer, lever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller har problemer med skolefravær, rusmidler eller kriminalitet. Du kan også arbejde med familier, hvor konflikter, vold, omsorgssvigt eller andre belastninger påvirker barnets trivsel og udvikling.

Fælles for arbejdet i Din Sociale Indgang er, at du skal kunne se på hele barnets eller den unges situation og sammen med familien og andre fagpersoner finde frem til den støtte, der bedst hjælper barnet eller den unge videre. 

”De bedste dage er der, hvor jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. Det kan være, når jeg ser, at familien er kommet op at køre og har det godt, og at barnet trives.”

- Socialrådgiver i Din Sociale Indgang 

Arbejdsopgaverne  

Vi har mange fagligheder i spil på børneområdet i Din Sociale Indgang. Her arbejder bl.a. socialrådgivere, socialformidlere, pædagoger og psykologer. Vi samarbejder om at understøtte børn og unges udvikling og trivsel med udgangspunkt i barnets lov.

Som børne- og ungerådgiver arbejder du med myndighedsopgaver. Du har kontakt med børn, unge og familier og arbejder inddragende og motiverende med at afdække deres situation, vurdere behovet for støtte og følge op på de indsatser, der bliver sat i gang. Du arbejder tæt sammen med barnet eller den unge, familien og de fagpersoner, der er omkring dem.

I familiehusene arbejder især pædagoger, men også socialrådgivere, socialformidlere og psykologer. Som familiebehandler arbejder du tæt sammen med børn, unge og familier gennem tidligt forebyggende indsatser efter § 30 og støttende indsatser efter § 32 i barnets lov.

Arbejdet med udsatte børn, unge og familier kan være krævende, og du kan møde komplekse og alvorlige problemstillinger. Men du står aldrig alene med opgaven eller de svære sager. Vi lægger stor vægt på faglig sparring fra både kollegaer og ledere, og vi har makkerskaber i vanskeligere sager. 

”Noget af det bedste ved mit arbejde er mine kollegaer. Vi sidder med tunge sager og emner. Så det, at jeg har nogle at snakke med, sparre med om fagligheden og støtte mig op ad, betyder meget.”

- Socialrådgiver i Din Sociale Indgang  

Den faglige tilgang

I Socialforvaltningen har vi en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Ressourcesynet betyder, at børn, unge og familiers egne erfaringer, ønsker og mål inddrages i arbejdet i Din Sociale Indgang. Målet er, at barnet eller den unge kommer i bedre udvikling og trivsel.

Gennemgående for arbejdet er den løsningsfokuserede metode (LØFT), Signs of Safety (SOS) og den motiverende samtale (MI). I sagsbehandlingen bruger vi Integrated Children’s System (ICS).

“Høj faglighed og kompetenceudvikling er noget, vi lægger vægt på. Børn, unge og deres familier skal møde medarbejdere, der trives, fordi de har de rette faglige kompetencer og en ramme at handle i. Det er sådan, vi gør en forskel,” siger centerchef Charlotte Ibsen.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Alle nyansatte sagsbehandlere og børne- og ungerådgivere kommer på Socialforvaltningens DSI-uddannelse. Den dækker over et toårigt kompetenceudviklingsforløb, som giver alle medarbejdere på myndighedsområdet et solidt fagligt fundament.  

Derudover bliver alle medarbejdere klædt på lokalt til de tilgange og metoder, der er brug for.  

”Vi plejer at sige, at vi er frontløbere for den faglige udvikling. Alle mine kollegaer er søde og dygtige. Og så brænder vi for vores arbejde og for hele tiden at blive bedre, så vi kan hjælpe dem, det handler om, bedst muligt.”

- Socialrådgiver i Din Sociale Indgang