”Jeg får lov til at bruge de ting, jeg kan”
”Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker, at man har mange bolde i luften, og der er ikke to dage, der er ens.”
Sådan lyder det fra Karina, der er social- og sundhedsassistent på botilbuddet Albatros’ 1. sal. Her bor voksne mennesker med udviklingshæmning, hvoraf nogle også har demens eller mobilitetsnedsættelse.
Beboernes behov er meget forskellige, og derfor kan Karinas arbejdsdag rumme mange forskellige opgaver – fra plejeopgaver og medicinhåndtering til hjælp med dagligdags ting som at købe tøj eller vedligeholde boligen.
”Der er nogle, der ikke har noget sprog. Der skal vi både være deres hænder, fødder og øjne. Så er der nogle, som godt kan kommunikere, men måske er de ikke så gode til at få vasket sig ordentligt, og det skal de så have hjælp til. Så der er stor forskel. Ved nogle er det helhedspleje, ved andre er det ikke,” fortæller Karina.
”Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker, at man har mange bolde i luften, og der er ikke to dage, der er ens.”
Fra ældreplejen til socialområdet
Det er to år siden, Karina blev færdiguddannet SOSU-assistent, men hun er på ingen måde ny på sundhedsområdet.
”Det har altid ligget til mig at skulle arbejde med mennesker,” som hun siger.
I 1996 blev hun SOSU-hjælper og ansat i ældreplejen. Her nåede hun både at arbejde på plejehjem og i hjemmeplejen, inden hun søgte væk fra faget i nogle år og bl.a. var klinikassistent for en tandlæge og arbejdede selvstændigt som personlig træner.
Det trak dog i hende at komme tilbage på en arbejdsplads, og hun valgte at uddanne sig som SOSU-assistent. Som nyuddannet stod det hurtigt klart, at hun skulle noget andet end ældreplejen.
”Jeg havde brug for at se noget andet og arbejde med yngre mennesker,” siger Karina, der dog ikke helt vidste, hvad hun gik ind til, da hun søgte stillingen hos Albatros:
”Den første uge, der var jeg megaskræmt over det. Jeg var ikke vant til, at der er beboere, man ikke kan kommunikere med. Eller nogen, der måske kan virke udadreagerende. Men nu ved jeg, at det er fordi, du ikke kender dem endnu.”
Og målgruppen er bestemt vokset på hende:
”Jeg synes, det er nogle sjove individer, og de er så forskellige. Det er mennesker ligesom dig og mig, de er bare født med nogle handicap.”
Læs mere om målgruppen på multiple-området
Små sejre med stor betydning
Når man arbejder med mennesker på det multiple område, handler det om at fejre de små sejre. Og netop små sejre kan have stor betydning, mener Karina:
”Det kan fx være en beboer, der har sagt nej til at blive vasket i fem dage. Så endelig har vi en god dag, hvor jeg får lov. Eller vi får lov til at skifte tøj på den beboer, der ellers ikke ville. Når vi så har en god dag, så er det om at få gjort de ting, vi ellers ikke kan.”
For Karina er det noget af det, der er sværest i arbejdet: Når hun rent fagligt ved, hvad der ville være godt for en beboer, fx at blive vasket eller få smurt creme på, men hun ikke kan få lov.
”Jeg syntes, det var svært i begyndelsen, når jeg kunne se, at det ville gå ud over beboeren, men jeg ikke kunne få lov til at hjælpe. Jeg er blevet meget bedre til at lægge det fra mig. Måske lykkes det for en af mine kollegaer, og ellers prøver jeg bare igen dagen efter. Og når det så lykkes, er det jo lige før, vi giver en high five - så er vi bare glade, ikke,” fortæller Karina.
Stærkt tværfagligt samarbejde
I det hele taget er samarbejdet på etagen ”megagodt”, hvor de er gode til dele både det, der er godt og svært, og til at rose hinanden.
Karina er eneste SOSU-assistent på etagen, og hun oplever, at hun med sit sundhedsfaglige blik bidrager med vigtige observationer. Hun har særlig fokus på hygiejne og forebyggende tiltag, ligesom hun går bag om symptomerne for at finde frem til årsagen.
”Hvis en beboer gentagne gange bliver rød, så skal vi ikke bare smøre med creme. Så skal vi finde ud af, hvorfor beboeren bliver ved med at blive rød. Eller hvis en beboer er forvirret, så er det mig, der spørger, om vi har stixet, for det kan jo være en urinvejsinfektion,” siger Karina.
Hun oplever, at der er en gensidig respekt for hinandens fagligheder i teamet.
”De pædagogfaglige lytter til, hvad jeg siger. Hvis jeg kommer med et forslag til, hvordan vi kan forebygge, så tager de det til sig. Og de kommer til mig, hvis der er sundhedsfaglige opgaver, de er usikre på. Det kan være fx være at give en stikpille eller at smøre med noget creme, man ikke helt er inde i,” fortæller Karina og fortsætter:
”Pædagogerne kan også nogle ting, jeg ikke kan. Hvis jeg fx har svært ved at kommunikere med en beboer, så er jeg ikke bleg for at hive fat i en af dem og sige, at jeg har brug for, at de tager over, for her rækker mine evner ikke.”
”De pædagogfaglige lytter til, hvad jeg siger. Hvis jeg kommer med et forslag til, hvordan vi kan forebygge, så tager de det til sig.”
Et potentielt drømmejob
Når Karina fortæller om sit arbejde, er det tydeligt at mærke både engagementet for det sundhedsfaglige og omsorgen for beboerne. Men hun har også et helt særligt hjertebarn – nemlig de studerende, som hun er vejleder for.
”For mig handler det om at få givet al min viden videre. Min mission er, at vi bare skal have masser af gode assistenter på gaden, og også gerne her,” siger Karina.
Hun er selv ikke i tvivl om, at hun er landet det rette sted. Hun oplever både tillid og ansvar og god mulighed for at bruge sin faglighed.
”Som assistent får jeg lov til at prøve at løse mange opgaver selv. Og jeg får lov til at bruge de ting, jeg kan,” siger Karina og fortsætter:
"Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er god til mit arbejde, men jeg går også virkelig meget op i det. Hvis det var mine egne børn eller forældre, der boede her, ville jeg passe dem på samme måde. Jeg gør det selvfølgelig på en professionel måde, men det er vigtigt for mig at gøre det ordentligt."
Til andre sundhedsfaglige, der overvejer at søge ind på det multiple område, har Karina et godt råd:
”Det tager lidt tid at lære beboerne at kende og skabe en relation, så man skal give det en chance. Lyt til dine kollegaer, som kender dem bedst. Det er okay at være lidt skræmt til at begynde med, men det kan ende med at blive drømmejobbet.”
AUGUST 2026