Guldbergshave (Nørrebro)
Guldbergshave som arbejdsplads
Fold alle ud
Om Guldbergshave
Guldbergshave er et lille, overskueligt botilbud på Nørrebro i København med syv lejligheder for voksne over 18 år med udviklingshæmning.
Borgerne kan have autismespektrumforstyrrelser og/eller i tillæg have et stort støttebehov i forbindelse med kost og motion f.eks. Prader Willi Syndrom.
Arbejdsopgaver
På Guldbergshave bor voksne med udviklingshæmning. Vores opgaver varierer, men vi har fokus på, at borgerne får den støtte og struktur, de har brug for i hverdagen. Flere af vores borgere er særligt sensitive, og har behov for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag, hvilket vi er med til at skabe. Derfor arbejder vi også på at skabe et miljø, hvor faste rutiner og målrettet kommunikation er en stor del af det daglige arbejde.
Vi er desuden specialiseret i borgere med forskellige kostproblematikker, og derfor har vi særligt fokus på støtte omkring ernæring, måltider og motion.
Vi har faste rutiner og støtter i daglige opgaver som indkøb, rengøring og tøjvask.
Hverdagen på Guldbergshave er tilpasset den enkelte beboers behov. Vi fejrer mærkedage og højtider sammen og holder årligt sommer- og julefester, hvor pårørende inviteres med.
Faglig tilgang til vores arbejde
Vi arbejder med en neuropædagogisk tilgang, hvor tryghed, trivsel og udvikling er i fokus. Vores medarbejdere skaber forudsigelige rammer og støtter den enkelte beboer i daglige opgaver som madlavning, indkøb, rengøring og socialt samvær.
Vores beboergruppe er lille, men stiller høje og ikke mindst forskellige krav til dig og din faglighed.
Kulturen på arbejdspladsen
Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den enkeltes faglighed, erfaring eller relationelle kompetence ikke kan stå alene – vi skal være dygtige sammen, hvis vores beboere skal have den bedst mulige tilværelse. Derfor har vi også særligt fokus på at styrke og træne vores evne til at give og modtage faglig feedback, dyrke faglig stolthed og skabe et attraktivt og forpligtende arbejdsfællesskab.
Derfor skal du søge job hos os
Vi tilstræber at tænke ud af vante mønstre og udfordre os selv på, hvad der kan lykkes og hvad der er muligt. Vi orienterer os udadtil, lader os inspirere af andre og prioriterer relevante kurser og uddannelser for hele tiden at løfte vores faglighed sammen.
Guldbergshave er stedet for dig, der vil bruge din faglighed og samarbejdsevne til at skabe et meningsfuldt liv for borgere med udviklingshæmning