Tanja fra Sundbygårdsvej i Socialpsykiatrien
”Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel, når jeg kan se, at borgerne lever det liv, de ønsker. For eksempel er jeg kontaktperson for en borger, som rigtig gerne vil arbejde. Han har fået et arbejde her på Sundbygårdsvej, og det trives han rigtig godt med. Det skaber en positiv dominoeffekt og gør en reel forskel i hans liv. For den glæde, det giver ham at have et arbejde, smitter af på alle andre aspekter af hans hverdag.”
Tanja er sygeplejerske og ansat som kontaktperson på botilbuddet Sundbygårdsvej i socialpsykiatrien. Her har hun været i over 10 år, og har ikke i sinde at stoppe. For som hun siger:
”Det bedste er, at jeg får lov til at være en del af borgernes liv. Jeg er oftest deres nærmeste, deres netværk, for nogle borgere har ikke andre end os medarbejdere. Jeg kommer ind på livet af de borgere, jeg arbejder med. Når jeg får lov. Og det gør helt klart et indtryk på mig. Det er de lange relationer, det hele handler om. Og det er derfor, jeg har valgt at arbejde i socialpsykiatrien.
Som kontaktperson og uddannet sygeplejerske står Tanja for alt sygepleje hos borgerne. Men som sygeplejerske er Tanja også gearet til at være kontaktperson for de mere komplekse borgere, der både har somatiske-, psykiatriske- og misbrugsudfordringer og de sygdomme, der følger med et udsat liv.
”Meget af mit arbejde er også rutinepræget. For eksempel udleverer jeg dagligt m medicin. Jeg kender mine opgaver, når jeg møder ind. Men borgernes behov kommer før alt andet. Derfor er mine dage også forskellige, selvom opgaverne på papiret lyder af det samme.”
”Det har altid været vigtigt for mig at skabe relationer til de borgere eller patienter, jeg har kontakt med i mit arbejde. Derfor har jeg netop fravalgt at være sygeplejerske på et hospital. På et hospital kan jeg ikke følge mine opgaver til dørs ...
... Når min vagt er forbi, overtager mine kollegaer patienterne. Her på Sundbygårdsvej har jeg mulighed for at være med hele vejen med borgerne. Jeg sender ikke nogen videre i systemet.”
Der er forskel på at være sygeplejerske på et hospital og sygeplejerske i rollen som kontaktperson. Den største forskel er arbejdet med relationen.
”Det har altid været vigtigt for mig at skabe relationer til de borgere eller patienter, jeg har kontakt med i mit arbejde. Derfor har jeg netop fravalgt at være sygeplejerske på et hospital. På et hospital kan jeg ikke følge mine opgaver til dørs. Når min vagt er forbi, overtager mine kollegaer patienterne. Her på Sundbygårdsvej har jeg mulighed for at være med hele vejen med borgerne. Jeg sender ikke nogen videre i systemet.”
For Tanja er Socialpsykiatrien den helt rette hylde for hende. Og hun så gerne, at flere valgte den til, i stedet for at vælge den fra.
”Socialpsykiatrien har været ramt nogle skrækkelige episoder, men det er også så meget andet. Vi går meget højt op i sikkerheden her. Der findes ikke noget kompromis. Jeg føler mig tryg ved at gå på arbejde. Jeg stoler 100% på mine kollegaer. Det er derfor jeg stadig er her. Jeg er sikker på, jeg kommer hjem til min familie efter en arbejdsdag.”
Hun fortsætter.
”De faglige drøftelser om borgerne med mine kollegaer dag til dag er så vigtige. For vi skal hele tiden kunne forsvare, hvad vi laver med borgerne i forhold til deres og vores sikkerhed. Mit arbejde kræver tålmodighed, men det er det hele værd.”