Bliv SOSU-assistent i Den Sociale Hjemmepleje
Din hverdag vil i høj grad bestå af hjemmebesøg. Her har du den nære kontakt til borgeren, samtidig med at du støtter og hjælper med for eksempel sårbehandling og medicinhåndtering. En vigtig del af din indsats er også det tværfaglige samarbejde med dine sygeplejerskekollegaer, hvor du understøtter udvikling og læring iblandt dine hjælper-kollegaer.
Tempoet er af og til højt, men vi er fælles om opgaverne og om at finde de gode løsninger. Det er vigtigt, at vi alle går glade hjem fra arbejde med en rar følelse af at have været med til at gøre en forskel for nogen, der har brug for vores ekspertise og hjælp.
Den Sociale Hjemmepleje er for borgere i Københavns Kommune mellem 18 og 65 år
Borgerne lever med et handicap, psykisk sygdom og/eller et misbrug. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe dem til at skabe et godt liv ved at give dem mulighed for at udvikle egne ressourcer til at leve en tilfredsstillende og meningsfuld hverdag. Det gør vi ved at møde alle med respekt, ligeværd og gennem dialog.
Har du spørgsmål om arbejdet som SOSU-assistent i Den Sociale Hjemmepleje? Kontakt:
Winnie Louise Sterndorff
Rekrutteringskonsulent
Den Sociale Hjemmepleje, Socialforvaltningen
Som Social- og Sundhedsassistent hos os vil du:
Vis alle
Få arbejdsopgaver, der gør en forskel
- Få arbejdsopgaver som matcher din faglige profil. Du får altid en grundig introduktion, så du føler dig klædt godt på til at varetage de forskellige opgaver.
- Få en hverdag hvor du kan bruge din faglighed i arbejdet med at gøre en forskel for de udsatte og sårbare københavnere, der har allermest brug for hjælp og støtte.
- Indgå i en spændende arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens. Der er stor forskellighed i de hjem, du vil komme i og dermed også mange forskelligartede opgaver.
- Udføre grundlæggende sygeplejeopgaver efter sundhedsloven og gældende indsatskatalog.
Blive en del af et fagligt fællesskab, der sikrer vidensdeling
- Blive en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på kompetenceudvikling og på udvikling af den grundlæggende sygepleje.
- Bidrage til og få glæde af en stor portion vidensdeling, bl.a. ved deltagelse på overdragelsesmøder en gang ugentligt med sygeplejersker og enhedsleder og på personalemøder.
Få kollegaer og en ledelse, der har fokus på et godt arbejdsliv
- Opmærksomhed og fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø i dit team og ude hos borgerne.
- Få en nærværende og tydelig ledelse, der har fokus på din trivsel.
- Få dygtige og søde kollegaer, der alle ønsker at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde og et humørfyldt kollegaskab.
- Fleksibiliteten til en spændende karriere og tid til familieliv.
- Og selvfølgelig mulighed for lån af tjenestecykel og overtøj til al slags vejr.