”Jeg har tabt mit hjerte til Socialpsykiatrien”

Som nyuddannet socialpædagog var Melina i tvivl om, hvilken retning hun skulle vælge. Det er hun ikke længere. På botilbuddet Boserupvej har hun fundet borgere og kollegaer, som hun beskriver som en lille familie.

Det var først anden gang, Melina fik tilbudt en ansættelse på Boserupvej i Roskilde, at hun takkede ja.  

Som nyuddannet var hun vikar på botilbuddet og blev tilbudt en fast stilling. Hun ville imidlertid gerne prøve mere forskelligt og var ikke sikker på, om Socialpsykiatrien var det rigtige sted for hende.

Da hun noget tid senere så et nyt stillingsopslag fra Boserupvej, var hun dog ikke i tvivl:

”Jeg kunne mærke, at jeg savnede det. Både borgerne og det kollegiale i det. Man bliver taget ret godt hånd om, og jeg føler mig tryg i det her,” siger Melina.

Hun har nu været på Boserupvej i fire år, og hun er ikke længere i tvivl om, at Socialpsykiatrien er det helt rigtige sted at være:

”Det er et spændende område, som kan gå i mange forskellige retninger. Ikke to dage er ens, og det tiltrækker mig. Også bare borgergruppen i sig selv – psykisk sygdom blandet med et misbrug. Min interesse er for det, der sker i hjernen. Jeg synes, hjernen er så fascinerende.”

Læs om at arbejde i Socialpsykiatrien

Relationsarbejde med betydning

Melina er kontaktperson for tre beboere. En af dem er døv og uden talesprog, og det har derfor krævet en særlig indsats - og også rådgivning fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) på grund af kompleksiteten.

”Han føler sig ikke tryg ved alle, og det har taget tid. Nu må jeg komme i hans bolig, klippe hans hår og negle og smøre creme på. Og han stoler nok på mig til, at jeg må hjælpe ham med badet,” siger Melina og fortsætter:

”Han er en af mine store succesoplevelser herude. Jeg kan rigtig meget med ham, men jeg har også arbejdet for det. Det har taget fire år. Jeg er blevet ved med at henvende mig og vise, at jeg er interesseret. Det har været vigtigt for mig at kunne overholde mine aftaler og tage mig tid til at være sammen med ham og være fysisk til stede.”  

Melina er ikke i tvivl om, at hendes indsats har betydning:

”Jeg kan mærke, det giver ham en følelse af, at han også er her. Der er meget stille i hans verden, så jeg tror, det gør en forskel at blive set og hørt med det, han kommer med.”

Læs om jobbet som socialpædagog

Høj faglighed og sparring

Low Arousal 2 (LA2) er ved at blive implementeret på hele Boserupvej. Alle medarbejdere bliver lært op i metoden, som bygger på Low Arousal-principper og inddrager borgerens eget indefra-perspektiv.  

Da Melina blev introduceret for metoden, tænkte hun straks på sin borger:

”Jeg kan jo kun tage udgangspunkt i det faglige og har udarbejdet fagprofessionelle trivselsplaner for ham. Men jeg forsøger at komme tæt på, hvilke tanker og følelser han kan have ud fra observationer.”

Melina har fået instruktøruddannelsen i LA2, og hun er også tillidsrepræsentant og vejleder for pædagogstuderende.

”Høj faglighed kan du i hvert fald godt regne med her, og vi er åbne for alles idéer. Alle har ret til at blive hørt. Der er meget faglig sparring, og vi kan trække på hinanden. Personligt er jeg meget glad for at kunne trække på mine sundhedsfaglige kollegaer,” siger hun og tilføjer:

”Jeg er ret glad for vores personalegruppe, det er ikke nogen hemmelighed.”

Læs om botilbuddet Boserupvej i Roskilde 

”Der er meget faglig sparring, og vi kan trække på hinanden. Personligt er jeg meget glad for at kunne trække på mine sundhedsfaglige kollegaer.”

Mere end pædagogik og medicin

På Boserupvej tilbringes der meget tid udenfor om sommeren. Medarbejdere og beboere opholder sig på terrassen, griller og laver bål. Det er vigtigt for Melina at skabe gode stunder og livskvalitet for beboerne.  

”Socialpsykiatrien handler om meget mere end pædagogik og medicin. Det handler også om at finde frem til de andre sider af borgerne. Når vi får nye beboere og læser om dem inden, så viser de sig jo at være meget mere end det, der står. Vi lærer dem at kende forfra, og nogle af dem kommer måske også her for at starte på en frisk.”

Hun er ikke i tvivl om, hvad der er det bedste ved jobbet:

”Borgerne! Den glæde, hjælp og støtte, jeg kan give dem med de livsomstændigheder, de nu har. At være en del af det, det er alt for mig.”

Melina erkender blankt, at hun har tabt sit hjerte til Socialpsykiatrien. Det kan nogle gange gå hurtigt og også være voldsomt, men der er en kultur blandt medarbejderne, hvor de passer på hinanden.

”Mine forældre var da ikke på toppen med, at jeg skulle arbejde i Socialpsykiatrien. Det har været vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er et sted, hvor jeg føler mig utryg eller i fare. Jeg føler nogle gange, vi er en lille familie herude.”

NOVEMBER 2026