”Pædagogikken er i spil i alt”
Det var et tilfælde, der førte Casper til Provstevej. Han blev udlånt som pædagog og kunne mærke, at der både var mulighed for at få indflydelse og udvikle sig fagligt.
”Jeg fandt meget hurtigt ud af, at der var meget mere, jeg kunne lære af det område. Jeg kan enormt godt lide mennesker og har interesse for alle typer mennesker. Hvis man vil ulejlige sig med at lære de her søde mennesker at kende, så er der masser af mulighed for samarbejde, samhørighed og for at skabe noget med dem,” siger Casper.
Det er halvandet år siden, han blev fastansat på Provstevej som pædagog og kort efter fik rollen som socialfaglig koordinator. Casper har tidligere arbejdet med bl.a. uledsagede mindreårige og trafficking hos Røde Kors, men slår fast:
”Det her er ikke mindre spændende.”
Udviklingen foregår i det små
Casper ser multiple-området som et arbejdsfelt, hvor der er umådeligt mange muligheder for at udøve pædagogik.
Han nævner som eksempel at hjælpe en borger med synshandicap i bad.
”Er borgeren taktilsky, så gør det ondt, når jeg bruger bruseren. Men hvad hvis jeg bruger karbad i stedet? Og bruger stemmeføring på en måde, som afspejler ro og glæde? Så skaber vi gode stemninger sammen. Og kan vi få borgeren i spil i behag, så kan vi typisk flere ting. Så et bad er ikke bare et bad. Pædagogikken er i spil i alt,” siger Casper.
Han lægger også vægt på en anerkendende tilgang, fordi han kan se, at ros skaber glæde og behag hos beboerne.
”Der er masser af udvikling, det foregår bare lidt i det små. Hvis du stiller dig åben for at se alle nuancerne, så sker der mange ting. Arbejdet er tæt på borgernes liv, og du er en vigtig spiller i deres liv. De kan ikke selv, de skal have hjælp. Så kvaliteten af det, du yder, når du er på arbejde, det er afgørende for deres liv. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så gør du det aktivt på daglig basis her,” fortæller Casper om arbejdet.
“Kvaliteten af det, du yder, når du er på arbejde, det er afgørende for deres liv. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så gør du det aktivt på daglig basis her.”
Nonverbal kommunikation stiller krav til faglighed
På Provstevej bor mennesker med udviklingshæmning og flere funktionsnedsættelser. Mange af dem har fysiske begrænsninger.
”Nogle har behov for fuld støtte, men vi prøver at understøtte det, de kan. Og opretholde det, for de bliver også ældre. De fleste af vores borgere har ikke et talesprog, men det stiller bare større krav til mig om at være dygtig til at aflæse,” siger Casper og fortsætter:
”Selvom de har et nedsat kognitivt funktionsniveau, har de måske haft 50 år til at lære at udtrykke sig, så det er de rimeligt gode til. Jeg synes, det er spændende at stille sig nysgerrig og prøve at forstå, hvad det er, borgerne udtrykker.”
Ifølge Casper overser vi let, hvor ressourcestærke beboerne også er. Han nævner som eksempel, hvor mange mennesker beboerne har mødt gennem tiden i deres hjem, som jo også er en arbejdsplads, og hvor søde, imødekommende og accepterende de alligevel er.
”Jeg er lige startet på 1. sal og er ved at lære alle at kende deroppe. Selvom jeg er der som et helt nyt menneske, er der flere, der laver positive lyde og accepterer, at jeg hjælper dem. Det kræver også ressourcer.”
Summen af fagligheder gør arbejdet interessant
På multiple-området går det neuropædagogiske og sundhedsfaglige hånd i hånd, og som socialfaglig koordinator er Casper med til at sikre kvaliteten i arbejdet og sørge for, at de faglige metoder kommer ud at leve.
”Det tværfaglige samarbejde giver os et mere helhedsorienteret blik på borgernes liv. Vi prøver at have færrest mulige blinde vinkler, og det gør vi kun ved at lære af hinanden. Det at være samlet i samme hus gør, at vi har lettere adgang til at tale sammen, så vi hele tiden kan stille os nysgerrige sammen på tværs af faggrupper,” siger Casper.
Provstevej har sit eget dagtilbud med sanserum, og der er også et lokale indrettet til specialterapien, som kommer forbi to gange om ugen for at behandle beboerne.
”Dagtilbuddet er også i borgernes liv og hjælper med at få dem op om morgenen. Fysioterapeuter henter dem i egne boliger, så de ser dem i kontekst. Borgerne er i centrum i alt det, vi gør,” siger Casper.
Selvom han for nylig er trukket ud af driften for at hellige sig rollen som socialfaglig koordinator, er det vigtigt for ham fortsat at være tæt på både medarbejdere og beboere:
”Jeg kan ikke være socialfaglig koordinator, hvis jeg ikke kender borgerne. Det er dem, vi er her for.”
NOVEMBER 2026