Den Sociale Hjemmepleje

Den sociale hjemmepleje i København søger flere ambitiøse social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker og sommervikarer.

I Københavns sociale hjemmepleje kan du blive en del af en arbejdsplads fyldt med ildsjæle, som hver dag møder Københavns mest sårbare borgere i deres hjem. I den sociale hjemmepleje yder vi hjemmehjælp, rehabilitering og hjemmesygepleje og tilrettelægger hjælpen for den enkelte borger.

Vi støtter udsatte borgere i at klare hverdagen, for vi ved, at det er forbundet med større livskvalitet at kunne klare mest muligt i hverdagen selv. Hjælpen tilrettelægger vi ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet tilpasset den enkeltes situation.

Fælles for alle er, at vi brænder for at hjælpe Københavns mest sårbare borgere til at få et godt og meningsfyldt liv. Vi arbejder med borgere, der lever på kanten af samfundet, og derfor kræver vores hverdag ofte, at vi tænker i skæve løsninger.